KT, Kaj Thuesen.
Af Ole Berner
For år tilbage kendte alle førerne i DDS i det ganske land, K.T. og jeg vover den påstand nu, at det er ganske få aktive spejdere, der i dag kan svare på spørgsmålet: ”Hvem er Kaj Thuesen?
Efter denne artikel er der ikke nogen, der er i tvivl. Jeg vil her give mit billede af KT som jeg traf allerede så langt tilbage som sommeren 1938.
Og hvem var han så? I den gamle midtjyske Division der strakte sig fra Herning tværs over Jylland til Århus og fra Herning skråt ned over Silkeborg til Horsens. Borges var chefen og KT var en af divisionsassistenterne, og med til bl.a. at arrangere divisions turneringer. Vi kaldte det forårsturneringerne, der blev holdt på Sletten nedenfor Himmelbjerget. Vi konkurrerede patruljevis i lejrsport og andre spejderfærdigheder.
7.Århus og 9. Århus havde sommerlejr ved Kandestederne op i nærheden af Skagen. På vej hjem i toget kom KT ind i vores kupe på vej hjem fra vandrelejr i Norge. Trods den store alders forskel – KT var vel omkring de 50 og vi var vel i Flodheste patruljen 13.-14 år – havde vi det dejligt.
Næste gang var i 1942 på Primi kursus i Rold Skov, på Madumsøhus. I mange år blev der holdt kursus i Påsken flere steder i landet. KT ledede kurset, Erik Jessen, der senere blev en kendt spejder og endnu senere amtsborgmester i Sønderjylland var en af assistenterne.
Jeg husker et par ting. Det var første gang i mit unge liv, at jeg rejste mig og sagde, hvad der lå mig på sinde, og så står det lysende klart, hvordan vi til påskefrokosten sang ”Åh, disse minder” på den gamle navermelodi. Første vers sad vi ned, ved andet stod vi op, og tredje blev sunget da alle mand stod oppe på bænkene!
Jeg har aldrig glemt sangen. . KT satte sit præg på dagene, hvor vi fik lært om baggrunden for spejderarbejdet
I 1946 var jeg på Gilwell kursus under ledelse af Thorkild Glad, og KT var med som en af assistenterne. Jeg kom selv senere med i førertræningen, og blev leder af Primi kursus på Ryekol i mange år.
Kaj Thuesen i aktion med sit ildbor på Spejder-gilwell. Dette foto er formentlig fra Storedam, hvor Spejder-gilwell tidligere blev afholdt.
KT var ikke mere aktiv, men jeg inviterede ham med som en slags tak for sidst. Her overraskede han samtlige ved demonstration af Ildbor. En teknik mange kender af omtale, mange har prøvet uden held, og få har fået ild.
Først fortalte han alle om ildtænding, og der var ikke mange der troede, at han var i stand til at få ild. Så åbnede han for sin sæk med alt grejet, kravlede op på et bord begyndte at bruge buen, så tog han uniformsblusen af og arbejdede vider samtidig med, at han overlegent fortalte om, hvad han lavede. Så knoklede han svedigt videre til der kom en lille glød, der blev lagt ind i noget blår, der blev pustet på og flammerne slog op. Vild jubel fra alle.
Sidste gang jeg traf KT, var da han var blevet gammel og blind, og sad på et plejehjem. Jeg havde af omveje hørt, at han ikke ønskede besøg, men jeg ringede til forstanderen, præsenterede mig og spurgte, om jeg måtte besøg KT? Svaret blev ja, og jeg kom med nyudsprunge bøgegrene
Vi forsøgte at tale lidt sammen. Jeg lod ham mærke bøgebladene og så skiltes vi, og jeg gik vemodigt ned til bilen, hvor jeg ventede med at starte.
Jeg lod ”filmen spole tilbage”, Glemte den triste stemning, tænkte på ildboret og nynnede stille for mig selv ”Åh disse minder”.
Ole Berner, april 2010