Fra hæftet om Imme Aros:
IMME’s længste og store ”handelstogt” til Dublins 1000 års jubilæum i 1988.
Af Lars Bæk-Sørensen
Dublin blev grundlagt af danske vikinger i 988, og 1000 år efter ville den irske hovedstad gerne fejre dens jubilæum med stor festivitas over hele sommeren.
Den danske ambassade i Dublin blev sammen med Irish-Danish Business Association bedt om at være medarrangør, og man fik ideen om at arrangere 14 dages Danish Viking Festival, både som en kulturbegivenhed, men også et stort dansk eksportfremstød, hvor det gode vikingehandelsskib IMME AROS kom ind i billedet, ledsaget og støttet af SEBBE ALS, samt den danske flåde medinspektionsskibet INGOLF.
Det blev et meget travlt år inden togtet med idéudvekslinger, planlægning og sikring af økonomien. IMME skulle sikkerhedsgodkendes til sejlads i nye farvande. Hun var en fin rekonstruktion, så nyforsikring måtte også på plads for både hende og den 16 mand store ”dobbelt” besætning.
Det var klart, at en sådan begivenhed skabte stor interesse i hele søspejdergruppen for at komme med. Og det endte også med, at 49 personer, børn, unge og deres forældre drog af sted med bus viaEsbjerg-Harwich tværs over England og til sidst via Liverpool over det irske hav til Dublin.
Det ville have været et spændende togt, hvis IMME kunne have sejlet hele vejen, men det kunne Søfartsstyrelsen ikke give tilladelse til. Så hun blev fragtet med sine 4,5 meters bredde på blokvogn som særtransport med politiledsagelse hele vejen.
Mit samarbejde med Udenrigsministeriet, ambassaden i Dublin, Irish Danish Businees Association og det danske Turistråd blev en kæmpe promovering af Danmark – ud over skibenes deltagelse.Heldigvis var der bredt set kun virkelig gode samarbejdspartnere, som for mit eget vedkommende gav mange kontakter, venskaber og resultater i de efterfølgende år.
Det dyreste og vanskeligste var transporten af IMME og dens besætning. Her gik DFDS flot og beredvilligt ind og betalte de mange omkostninger, dog mod at få printet DFDS TRANSPORT på et helt nyt sejl.
Noget for noget, hvilket også gjorde sig gældende for de andre erhvervsmæssige samarbejdspartnere, så IMME endte som et reklameskib for Danmark og danske virksomheder. Men sådan er betingelserne og handel i dag.
Moesgård Museum sikrede en helt ny kongedragt med brikvævede guldbånd til mig og diverse ”trælletøj” produceret af lederen af rekonstruktionsafdelingen Egon Hansen og rekonstruktionsmedarbejder Bodil Poulsen, som også deltog i togtet som ”kongens viv”.
Kunstneren Flemming Overgaard skabte den officielle gave til Dublin, et stort og flot vikingeskjold i egetræ fra en skibs-eg, fældet til IMME. Flot dekoreret og udsmykket med byen Dublins logo, Århusmasken, Søspejdernes korpsmærke , samt vikingehesten, som er afbildet på Immes sejl og som stammer fra en berømt gotlandsk sten.. Dette flotte skjold blev sammen med andre gaver overrakt ved en fornem reception på Dublin Rådhus til byens borgmester.
Store danske erhvervsvirksomheder, som så deres eksportmuligheder i Irland, gik ind med økonomi og beklædning til søspejderne, så som Red Green, Kansas, Ocean regntøj, Air Lingus, SAS, LEGOog Carlsberg. Aarhus Kommune ville gerne have en miniudstilling om Aarhus by i Dublin, og fra kommunen medbragte vi også gaver.
I samarbejde med Vikingeskibshallen i Roskilde arrangerede vi en udstilling om bygning af vikingeskibe og de redskaber, man havde brugt hertil.
Udstillingen blev vist på Det irske Søfartsmuseum.
Søsætningen af skibene trak stor opmærksomhed fra publikum og presse, også ved de indledende sejladser på floden Liffey.
Der var mulighed for publikum at komme ud at sejle på Dublin Bay med IMME for de 2 Yachtklubber i henholdsvis Dun Laoghaire og Howth.
Her var der i de kongelige yachtklubber mange frokost- og aftenarrangementer for særindbudte gæster til dansk erhvervsfremstød og dansk gastronomi/ Dansk Fødevarefestival. Og i disseyachtklubber arrangerede vi de mange erhvervsudstillinger.
Altid var ”kongen” og ”dronningen” budt med.
Et flot og mangesidigt program, som omfattede alt lige fra foredrag om Vikingernes klædedragt, våben og husholdningsgenstande, vikingeskuespil af Frederikssund Vikingerne, ”Fessors Big CityJazzband” på diverse pubber og irske jazzklubber, udstillinger om dansk Design, H.C. Andersen, maleriudstilling af Flemming Overgaards værker, og en stor udstilling af irske børns vikingeplakater ien stor LEGO konkurrence, foruden aktiviteter i diverse butikker og butikscentre.
Travle 14 dage, som sluttede af med: BATTLE OF CLONTARF, et stort land- og søslag den 23. april 1014, hvor den irske kong Brian Boru sejrede over vikingerne, men selv blev dræbt, og hvor vikingernes skibe blev brændt af. Og Cruise and Sail-In på Liffey med deltagelse af en flåde på mindst 500 forskellige både, heraf de 2 danske vikingeskibe, det nybyggede irske vikingeskib Dyflin, mindre vikingefartøjer fra Isle of Man og England, inspektionsskibet Ingolf og et utal af irske lystfartøjer. Et fantastisk syn, da de alle kom sejlende for en god vestenvind midt gennem Dublin ned ad floden Liffey.
De danske ”vikinger” nød deres ophold i Dublin, vel indlogeret på Kinlay House, centralt i byen og lige ved siden af Christ Church og den store underjordiske levendegjorte vikingeudstilling herunder.
Så der var ”ro i bussen” på hjemturen, alle var meget trætte efter 14 oplevelsesrige dage. Dog vi manglede een, en af vore trællepiger, som det lykkedes Bodil Poulsen at få solgt på marked, som den sidste danske vikingetræl. Hun bor stadig i Dublin, er stadig gift med ”opkøberen”, med hvem hun flere gange har udvekslet danske vikingegener.
Desværre havde IMME ikke den bedste tur hjem. De alt for hurtige hell- drivers på havnen i Liverpool havde glemt, at hun ikke blot var en almindelig 40 fods container, men 4,5 meter bred, så ved frakørsel fra færgen smadrede de 20 meter bordside på IMME. Godt, at vi havde tegnet en optimal forsikring til både fældning af den sidste skibs-eg i Haderslev Statsskovdistrikt og til de mange timers arbejde.
Men IMME er ikke til at slå omkuld. Stadig velsejlende , nu som IMME STRUER.
ter at dette årsskrift blev redigeret har det vist sig, at Imme Aros lider en krank skæbne. Skibet er klodset op på havnen i Struer og er i en tilstand, så det ikke kommer ud at sejle igen. Struer Museum har planer om på en eller anden måde at få skibet til at indgå i formidlingen af Struer som vikingetids/middelalderhavn. Men om de planer kan realiseres, står hen i det uvisse.